Niclas Vingaard
Jeg er professionel stand-up komiker og foredragsholder med over 1.500 optrædener bag mig.
Jeg hedder Niclas Vingaard og er professionel stand-up komiker og foredragsholder. Jeg debuterede på den danske stand-up scene i august 2017, og siden da har jeg optrådt mere end 1.500 gange og underholdt til over 300 private arrangementer.
Jeg kommer oprindeligt fra Køge, men bor i dag på Amager. Jeg har altid elsket at få andre mennesker til at grine, og siden september 2022 har jeg haft mulighed for at leve af min passion for stand-up.
Erfaring fra scener i hele Danmark
Gennem årene har jeg optrådt på både store og små scener og delt scenen med blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Torben Chris og Lasse Rimmer. Jeg har desuden været semifinalist ved DM i stand-up og været udvalgt til Comedy Nights On Tour.
De mange optrædener har givet mig erfaring med forskellige typer publikum og med at tilpasse min humor til dem, der sidder foran mig.
Stand-up med humor og nærvær
Det bedste ved mit arbejde er at opleve publikums reaktioner og mærke, hvordan humor kan samle mennesker. Jeg lægger vægt på god forberedelse, nærvær og at skabe en underholdende oplevelse, hvor publikum føler sig inkluderet.
Fra Fejl Til Succes – mit foredrag for unge
Ud over stand-up tilbyder jeg foredraget "Fra Fejl Til Succes", som henvender sig til unge mellem 13 og 18 år. Her tager jeg udgangspunkt i min egen historie om at følge drømmen om at blive komiker, selvom vejen ikke altid har været nem.
Med personlige erfaringer og humor sætter jeg fokus på uddannelse, karrierevalg og modet til at følge sine drømme. Mit mål er at inspirere unge til at tro på sig selv og turde gå deres egne veje, også når de møder modgang eller begår fejl.
Uanset om jeg står på scenen med stand-up eller holder foredrag, er min ambition den samme: at skabe en oplevelse, der engagerer publikum og giver dem noget med hjem.